Forslaget om at sommertogtet skulle gå mellem Åland og Finland, kom fra Lars-Åke i efteråret 05. Ellers havde forslaget kredset om Orkney-øerne.
Med klar erindring om diverse (meget smukke og fascinerende) vinterlignende billeder fra sommertogterne ved Færøerne og Lofoten, havde jeg tidligere erklæret,: ”ingen sommerferie med hue og vante”.
Men Ålandshavet lød tilpas eksotisk og udfordrende og med rimelige chancer for sol og lunt (skandinavisk) sommerklima.
Ideen forekom dog først rigtig realistisk, da vores lille gruppe på 6 holdt det første møde om turen. Meget skulle planlægges, struktureres, fordeles og aftales. Senere bestormede Lars-Åke min PC med diverse detaljerede kort over Ålandshavet med de mange øgrupper. 10 kort blev printet ud og emballeret i vind- og vandtæt beklædning.
Endelig var alt klar – færgen bestilt, madplan og pakkeliste udarbejdet og udstyr (det vi ikke havde i forvejen) anskaffet. Forventningerne var store og en stille bøn blev opsendt, om et stabilt højtryk over Skandinavien.
Lørdag den 17.06., mødtes vi ved ”Helsingborgkanotisterne” for at læsse vores kajakker på de biler, som skulle transportere os nordpå.
Konvojen trillede mod Stokholm og videre nordpå til Kapellskär Camping, som var første camp inden færgeoverfarten til Åland. Jeg faldt i søvn til lyden fra en evindelig kvidren fra en flok spilvågne hornugleunger, som var bosat i det træ, hvorunder vi havde valgt at stille vores telt.
Lektion 1. ”Husk myggespray, inden bæsterne stikker snablen i dig”.
Søndag den 18.06. Hurtig sammenpakning og den korte vej til Ålandsfærgen, hvor et særdeles velassorteret bruncharrangement ventede os. Sultne var vi og mætte blev vi, inden vi kørte af færgen og ud i det finske sommervejr.
Destinationen var Sandösund camping, hvor vi efterlod bilerne for at begive os videre af søvejen.
Men først skulle kajakkerne pakkes!!!! I en lind og uendelig strøm trak vi vores grej ud af bilerne. ALT hvad pakkelisterne angav – og måske lidt mere – skulle nu trylles ned i kajakkerne. På forunderlig vis, blev der plads til det hele.
Jeg vil undlade en delaljeret pakkestrategi, men blot give følgende tips: Allerbagerst – helt ude i spidsen placeres vandrestøvler, suppleret med to dåser tun, parmasanost og en pose pasta. Derefter kommer telt og to vandtætte poser og der pakkes atter tæt med diverse småting – således fortsættes indtil kajakken er fyldt og den omgivne jord (forhåbentlig) tømt for ting.
De tungt lastede fartøjer kom i vandet – med minimalt fribord – til gengæld lå de stabilt. Lektion 2. ”Ballast er en god ting på oprørte farvande”.
Eventyret var en realitet, vi var på vej, solen skinnede, verden lå foran os – livet kan være smukt i alt sin enkelthed.
Efter et par timeres paddling, erobrede vi turens første overnatnings-skær, med store flade sol-opvarmede klipper og en perfekt udsigt over den blanke havoverflade og en ubrudt horisont hele vejen rundt. Et syn som efterhånden skulle blive hverdagskost, men ikke mindre fascinerende. Aldrig har jeg fremstillet og fortæret Sardisk pastaret med tilhørende rødvin, i et smukkere udendørs-samtale-køkken. Langt ude i havet med udsigt til en sol, som dårligt nåede at forsvinde i horisonten, før den atter dukkede op.
Mandag den 19.06. Man opbygger efterhånden nogle ritualer og vaner på sådan en tur. F.eks. blev det en udfordring af finde en velegnet badeplads, for at starte dagen med et forfriskende (og iskoldt) bad. Så blev morgenmaden fremstillet og fortæret og det er vel overflødigt at nævne hvor meget 5 granvoksne hanner kan sætte til livs. (havluften tærer)
Ved afgangen måtte Svante og undertegnede finde os i en ufrivilligt vandgang, inden vi kom ned i kajakken. Ved lunchpausen udførte Ronny tilsvarende stunt, og fik i øvrigt trukket mig med i faldet, da jeg ædelt ville give ham en hjælpende hånd. Lektion 3. ”Respekt for våde, klatte klipper”.
Heldigvis var de tørre klipper varme og som en flok mætte sæler lå vi og slumrede i solen, inden vi atter måtte i kajakkerne for at udforske øhavet og finde det næste overnatnings-skær, som ved denne lejlighed hed: Lillappo
Tirsdag den 20.06. Vågnede op i en tæt morgentåge. Det var et smukt syn, men en skræmmende tanke, at skulle paddle i et ukendt terræn med så dårlig sigt. Men ingen grund til bekymring. Tågen var lettet, inden vi var igennem diverse morgen ritualer og igen var klar til at sætte ”de flydende rygsække” i havet. Endnu en dag med lange overfarter, kun iagttaget af måger og terner og andre ”udefinérbare” havfugle, som en ornitolog sikket ville kunne få meget ud af. For mig blev en del af den facinerende verden jeg befandt mig i, og det er måske overflødigt at fortælle, at jeg befandt mig særdeles godt.
Ved dagens slutning fandt vi en skøn lille – unavngiven ø , sydvest for Sandö, som blev vært for 6 trætte og sultne kajakroere.
De små telte blev strøet ud over klipperne, med den smukkeste udsigt over øhavet som omgav os. ”Verden var vores” – hvor heldig kan man være !!!!!
Lektion 4: Astroturf er en uundværlig detalje når en tungt lastet kajak op og ligge tørt på klipperne.
Onsdag den 21.06. Campen blev stående og vi drog ud på udforskning i lokal-havet. Målet var Iniö og en Lanthandel, som skulle kunne dække vores behov for mælk, brød og andre beskedne fornødenheder.
Kl. 17. anløb vi den lille havn og fik pludseligt travlt, da vi fik fortalt , på meget charmerende svensk/finsk, at butikken lukkede om 5 minutter.
Selv Lars-Åke satte tempoet i vejret, ved den skræmmende udsigt, at han ellers ikke nåede at gennemgå hele butikkens sortiment. Vi fik b.la. fingrene i et par af de berømte Iniö-brød, et produkt som var endnu mørkere og mere maltet end Ålandsudgaven.
Iniö er et ganske lille samfund, hvor der øjensynligt ikke sker alverden. Derfor blev vi betragtet med stor nysgerrighed, fra vi steg i land til vi atter forlod øen, med friske varer og vand. Vi tilbragte nogle timer i kajakkerne, inden vi atter kom ”hjem” til vores lille ø. Et skønt syn da Eriks røde telt, pludselig kunne skimtes blandt træerne. Maden blev fremstillet, under Lars-Åke´s store sejl, i småregn – det var dog tørvejr inden Sverige fik slået modstanderen i VM bold, og vi kunne krybe i sovesækkene. Lektion 5: ”Hjem er dér, hvor teltet står”.
Torsdag den 22.06. Kajakkerne blev pakket under en truende grå himmel og netop, som vi atter var klar til afgang, begyndte det at regne. Efter en halv times paddling, måtte vi finde lidt stille vand for at lytte til dagens vejrmelding/sjörapport. En vigtig orientering som blev givet på det mest charmerende findlandsk-svenske, ikke særlig hurtigt men grundigt. Især når vi nåede til brandadvarslerne og ophævelserne af samme. Her var dog ingen fare for brand. Vejrrapporten var præcis overensstemmende med virkeligheden. Dagens padling blev våd og blæsende og lunchen hurtigt overstået. Det var dog klaret op inden vi gik i land på bestemmelsesstedet: Et lille skær, kaldet ”Skäret”, som skulle udgøre vores camp i et par dage. Jeg var dog lidt betænkelig da jeg spurgte til noget, som lignede hjortelort i en luxusudgave, og Erik fortalte at det var Elg. Solen skinnede, da vi slog teltene op på toppen af klippen, hvorfra vi kunne se over det meste af Brändö kommune.
Lektion 6. ”Opvask, kan være et tidskrævende projekt” . Men hvad gør det når aftenhimlen funkler som guld og havet ligger silkeglat for fødderne af os.
Fredag den 23.06. Midsommer! Sol, varme og den perfekte dag til at slappe af og forberede midsommeraften, som selvfølgelig skulle fejres efter svensk tradition. Startede dagen med et bad og var et par grader varmere end det vi var vant til. Efter morgenmaden forlod vi campen og paddlede til Lappo.
Her var både gæstehavn, butik og café, og vi tilbragte nogle timer med at udforske øen, købe ind til midsommermenuen og få en kold fadøl.
Oven i købet oplevede vi den ubetingede luksus at frekventere et toilet samt det grænseoverskridende, at kunne se sig selv i et spejl.
Ronny tilberedte maden – nye kartofler, sild og gräddfill med rødløg – og Lars-Åke fuldendte måltidet med diverse små lokalsnapse. Langt ude i øhavet sad vi dér i solnedgangens flammende farver og sang svenske og danske drikkeviser.
Jeg kan faktisk godt forstå at elgen havde søgt andre græsgange.
Lektion 7. Svensk midsommermenu egner sig fortrinligt til finske omgivelser
Lørdag den 24.06.
Igen blev campen pakket sammen og denne gang i rekordfart – det lykkedes at komme af sted kl. 11.00.!! Først forbi Lappo for at aflevere affald. Derefter nord om øen, med et glimt af midsommerstangen, som vi var blevet snydt for dagen forinden. Derefter stak vi videre til næste ø-gruppe – med en længere overfart i blæst og bølger. Vi spiste en velfortjent lunch og tørrede tøj, mens vi indtog den efterhånden velkendte sæl-position på de solvarme klipper.
Aftenens camp, skulle findes inden kl. 18.00. hvor Sverige skulle spille semifinale mod Tyskland. Vi fandt, hvad jeg vil betegne som en filial til paradiset,. En lille ø, nordøst for Kumlinge, med store flade klipper som rakte ud i vandet og med udsigt til aften såvel som til morgensol.
og kampen blev fulgt via medbragte radio. Lektion 8: hvad skal man med TV når ivrige sportskommentatorer meget passioneret kan berette. hvad der sker på et stadion et sted i Tyskland. Desværre tabte Sverige kampen.
Søndag den 25.06.
Vågnede tidligt, selvom teltet lå i skyggen. Fandt den perfekte badeplads og brugte noget tid på at vedligeholde krop og sjæl, for derefter at indtage morgenmaden under den varme sol. Derfor forlod vi – modvilligt – den skønne ø ved middagstid. Først en lang overfart med deponering af affald på Enklinge og videre til nogle små-skær, heriblandt Skräklappet. Undervejs opdagede Lars-Åke en meget sjælden havfugl, som mest af alt lignede en flyvende pingvin, og som lyder navnet ”Tordmule” – på svensk. (Alca Torda på Latinsk)
Lunchen blev tilberedt på de hvæsende Trangia-køkkener, (tak til Knoor for deres opfindsomhed) ivrigt akkompagneret af skrigende terner, som tydeligvis havde unger i nærheden.
Lektion 9. varm mad er godt efter mange timers intensiv paddling.
Vi lå mætte og tilfredse og betragtede de elegante flyvere som fortsatte deres skrigende luftakrobatik på den blå sommerhimmel. Derefter stak vi til søs igen og videre til Längdraget. Ganske flade skær som næsten lå i niveau med havoverfladen udgjorde vores sidste overnatningsplads. Solnedgangen og den følgende nattehimmel var et betagende syn – igen følte vi at guderne smilede til os.
26.06. Pandekager til morgenmad på et solbeskinnet skær langt ude i det finske øhav. Hvor heldig kan man være!. Vi gjorde os klar til turens sidste overfart. Havblik – ikke engang en lille krusning på overfladen. Senere udviklede det sig til et mere dramatisk og velkendt hav og endnu engang stod de seks små fartøjer igennem bølgerne. Vi tog turen i ét stræk, kun afbrudt af ganske korte ”behovspauser” undervejs. Vi havde bestilt Badstue på Sandösund camping kl. 18.00., så der var ingen tid at spilde. Badstuearrangementet gjorde os til helt nye mennesker, rene og afslappede i alle vores godt brugte og stive lemmer. Turens sidste måltid, rødvin og Irsk kaffe inden sengetid. Underligt at befinde sig i en camp, hvor vi ikke var alene!
Lektion 10. Finsk badstue er en himmelsk afslutning på mange dages paddling.
27.06. Vi havde planlagt en udflugt i lokalområdet, men da vandmasserne væltede ned fra himlen, ændrede vi planer og bookede færgen om. Hastigt blev alt pakket sammen, mens regnen styrtede ned og vi kørte mod Mariehamn og Ålandsfærgen. Vi havde bestilt lunch-buffet som systematisk blev testet og nyt, til absolut sidste minut. Ved afkørslen fra færgen gik vores veje i forskellige retninger – for første gang i 10 dage.
Slutningen på en fantastisk ferie, som jeg gerne gentager sammen med mine herlige rejsekammerater, i samme eller i andre farvande.
Heldigvis kunne Ronny og jeg forlænge eventyret med nogle dage i Skt. Anna Skærgård, men det er en hel anden fortælling. Afsluttende lektion: Tydelige kort og GPS er, om ikke uundværlige, men ganske gavnlige detaljer når Skærgårde skal udforskes.
Hälsninger fra Sanne.